Begroning: Det dyre problem, der lurer under bølgerne

Når du ser et skib glide gennem bølgerne, kan det virke ubesværet. Ved første øjekast ser skibet ud til at sejle ubesværet, men under overfladen gemmer der sig en skjult fjende. Denne fjende er ikke vinden, barske bølger eller mekaniske problemer – det er et lag af organismer, der klæber sig til skroget, skaber modstand og påvirker fremdriften. Dette fænomen, kaldet begroning, er meget mere end en symbiotisk relation mellem organismerne og deres omgivelser. Det er et dyrt og udfordrende problem, der påvirker alt fra maritime fartøjer til miljøet (Callow & Callow, 2011). 

Hvad er begroning?

Helt grundlæggende er begroning ophobning af organismer som alger, rurer, muslinger og bakterier på enhver overflade, der er nedsænket i vand. Uanset om det er et skibsskrog, indersiden af et rør eller forsiden af en sensor, vil begroning opstå. Det første lag af begroning begynder typisk med, at bakterier danner en biofilm, som derefter tiltrækker større organismer og til sidst udvikler sig til en kompleks og sejlivet vækst (Schultz, 2007). For organismerne er det et fantastisk sted at slå sig ned; for os mennesker er det et vedligeholdelsesmareridt.

Hvorfor er begroning vigtigt?

Lad os tale om omkostningerne – for begroning er slet ikke billigt. Når organismer ophober sig på skibe, øger det modstanden, hvilket tvinger motorerne til at arbejde hårdere for at opretholde farten. Dette kan føre til en stor stigning på op til 40 % i brændstofforbruget, hvilket resulterer i højere omkostninger og øgede udledninger af drivhusgasser (Armstrong et al., 2017). Det er et problem, der eskalerer og påvirker ikke kun den maritime industris økonomi, men også dens miljøaftryk. Og dette endda uden at medregne det brændstof, der bruges på transport, bjærgning af udstyr og på vedligeholdelse.

Skibe er kun en del af billedet. I industrielle omgivelser kan begroning forårsage store problemer i rørledninger og kølesystemer ved at tilstoppe rør og reducere varmevekslingens effektivitet. Vedligeholdelsesomkostningerne alene er betydelige, og udstyr kan tage varig skade, hvis begroningen ikke holdes under kontrol (Delauney et al., 2010).

En mindre kendt trussel mod havmiljøet
Ud over de økonomiske omkostninger udgør begroning også en risiko for havmiljøets biodiversitet. Når skibe transporterer organismer på skroget over verdenshavene, introducerer de utilsigtet invasive arter til nye havmiljøer – en proces kendt som biologisk invasion. Disse "blinde passagerer" kan udkonkurrere hjemmehørende arter og ødelægge vigtige økosystemer, hvilket ændrer den lokale biodiversitet og potentielt forårsager uoprettelig skade (Davidson et al., 2009). 

Kampen mod begroning
Begroning udgør en stor udfordring, men der findes et helt felt, der fokuserer på at bekæmpe det. Løsninger spænder fra anti-begroningsmaling til ultrasoniske maskiner, som har til formål at mindske ophobning og reducere miljøpåvirkningen. Alligevel fortsætter kampen, og forskere arbejder konstant på at finde effektive og bæredygtige løsninger.

Til syvende og sidst er begroning en påmindelse om naturens ukuelige tilpasningsevne – og menneskets behov for at tilpasse sig. Det er en kamp, der for nu fortsætter under overfladen. En kamp, hvor vi tror på, at SabetoPROTECT kan spille en central rolle.

References

• Armstrong, E., Boyd, K. G., & Burgess, J. G. (2017). Prevention of marine biofouling using natural compounds from marine organisms. Biotechnology Advances, 18(5), 341-358.
• Callow, M. E., & Callow, J. A. (2011). Trends in the development of environmentally friendly fouling-resistant marine coatings. Nature Communications, 2, 244.
• Davidson, I. C., Brown, C. W., Sytsma, M. D., & Ruiz, G. M. (2009). The role of boat hulls in the transoceanic transport of marine biofouling species. Biofouling, 25(7), 639-644.
• Delauney, L., Compere, C., & Lehaitre, M. (2010). Biofouling protection for marine environmental sensors. Ocean Science, 6(2), 503-511.
• Schultz, M. P. (2007). Effects of coating roughness and biofouling on ship resistance and powering. Biofouling, 23(5), 331-341.